Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kortfattet Udsigt over Mindesmærker og Oldsager fra Nordens Fortid - Steensætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 - Steensætninger.
være anlagte. Undertiden ere de fire Hjortiestene større —end de andre,
stundum er ogsaa en meget stor Steen opreist i Midten af den ene
af de kortere Endesider. Det er en Selvfolge, at Jorden indenfor
Indhegningen med Hensyn til denne Bestemmelse maatte være lige ·
og fri for Stene og Jordforheininger, og saaledes finder man den
ogsaa i dem, man har antaget henhørende til denne Klasse. I nogle af
disse Steensætninger kan dog den Faldnes Grav rimeligviis være anlagt.
·3. Offerpladse. Denne-Afdeling er endnu vanskeligere at
bestemme. Man har sædvanlig strar antaget enhver Steensætning,
hvori man saae en stor Steen lagt ovenpaa nogle andre, for et he-
denfk Alter, og Pladsen for et Offersted. Dette torde imidlertid taale
betydelige Indskrænkninger. Det var Kristendommens Itidforere i -
Notden altfor vigtigt at udrydde Hedenskabet til at man kan antage
« at de skulle have ladet henstaae et saa stort Antal Altere, der vare
szbestemte for en Gudstjeneste, de paa enhver muelig Maade modar-
beidede. Ligesaavel som -man omhuggede hellige Træer, sonderslog
Afgudsbilleder og opbrændte hedenfkeTempler, ligesaavel har man
sikkert ogsaa forstyrret Alterne og Offerpladsene. Mueligt var det
— dog, at nogle Steenalttere fra fjerne Perioder kunne være os lev-
nede. Vare de allerede forladte, og, ssom egentlig tilhørende en tidligere
Kultus, ei mere iAnseelse, da Kristendommenindfortes, var der ingen
Grund til at forstyrre dem, hvilket ogsaa vilde være forbundet med
stor Besværlighed, eftersom man ikke havde Krudt til at sprænge de "«
ofte meget store Stene med. Dersom man antager, at Jorden kunde
i Middelalderen være tagen bort fra nogle af Gravhoiene, f. Ex. af
saadanne, som vare opbrudte og plyn«drede, da vilde samme Vanskelig-
hed opstaae, for at flytte de store Stene, der, dengang Fællesskab .
gjorde Steengjerder mindre nødvendige, og de ikke brugtes i saadan
Mængde som nu, til Veies Anlæg og Udbedring, vare af ringere
Værd forIordbrugerne end ivorTidz og det synes derfor ei urimeligt, at i
man har ladet dem staae, medens man har brugt Jorden til at fylde i
Huulheder paa Veie og deslige. Naar man betragter disse Steensætninger,
vil man ogsaa næsten altid finde, at Overliggeren, hvorpaa dog egent-
lig Offringen skulde skee, ikke frembyder nogen Flade eller bekvem Form ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
