- Project Runeberg -  Ledetraad til nordisk Oldkyndighed /
24

(1836) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Niels Matthias Petersen, Carl Christian Rafn, Christian Jürgensen Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den oldnordiske Literaturs Omfang og Vigtighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24 Denoldnordiske Literatnrs Omfang og Vigtighed.

hæng, naar man ikke betragter det, afhviiket det kun udgjør en
Deel? Hvad Vilde man vel tænke om den Botaniker, som indskræn-
kede sin Kundskab til Sjællands eller Fyens eller Danmarks Planter
alene, og efter de Kjendetegn- som af denne ringe Hob lod sig ud-
drage, vilde danne et dansk Plantesystemz Linne dannede dog ikke sit
efter Sverrigs alenezmen det, som enhver maae ansee for urimeligt
ved Planterne, skulde det ikke være det ved-Sproget, denne ædle Væxt,
som er ndspiret af Menneskets Aand og igjennem Aarhundreder har
udfoldet sine Grene igjennem det Høieste, som menneskelig Tænkning
kan frembringe. Kan grundig grammatikalsk Kundskab·i Moders-
maalet ikke ’erholde-s, uden ved at betragte det i sin ældre Skikkelse
og i sit Forhold til Stammen, saa kan heller ikke en rigtig og smag-
fuld Anvendelse deraf uden samme finde Sted. At enkelte udmærkede !
—Mænd uden nogen saadan Kundskab have kunnet gjøre en— saadan

Anvendelse, kan ikke her komme iBetragtningz de have benyttet andre
fortrinlige Midler til deres Uddannelse, og ved Menneskets Virksomhed
i Almindelighed kan man ikke tage Hensyn tilhvad Geniet kan ud-
rettez men ogsaa det bliver saa meget fortrinligere, som det voxer i
Kundskab. Dersom det gamle islandske Sprog i Velkl"ang, i Veie-
«·lighed, i Kraft, i Udtryksfuldhed overgaaer de nyere nordiske Sprog-
og dette er saa fuldstændig udviklet af en anden Forfatter-Y(P. E. Miiller
om det islandske Sprogs Vigtighed), at det ikke behøver nærmere at
bevisesz dersom denioldnordiske Literatur besidder Monstre i Digteknnft
og i historisk Foredrag, hvis særegne Præg ingen Oversættelse er i
Stand til at gjengive, saa kan der heller ikke være Tvivl om, at Stu-
dium af dette Sprog, Læsnin·g«af disse Skrifter, især ved Siden af
den klassifke Oldtids Mdnftre, maae fortrinligen bidrage til at danne
Digteren og Historiefkriveren og overhovedet Tænkeren. Men ikke
blot Manden og Forfatteren kan derved dannes; det, som visselig
maa ligge enhver paa Hjerte, vort Sprogs Uddannelse kan derved paa
flere Maader befordres. I Almuens Tale findes.endnu en stor
Mængde Ord, som ere let forstaaelige, som ere Lævninger af det
gamle Sprog, og derfor befidde dets Korthed og Udtryksfuldhedz at
optage de bedste deraf i Skristsproget, naar det kun skeer med Valg






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:07:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ledetraad/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free