Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den oldnordiske Literaturs Omfang og Vigtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S Den oldnordiste Literatur-e- Omfang og Vigtighed-.
Efter Eddaerne komme vi til at betragte de historiske Min-
der-mærker. .
Hvorledes Historieskrivning opstod og udviklede sigpaa Jsland»,
har en anden Forfatter allerede skarpsindig oplyst. Den var en na-
turlig Følge af Landets og Folkets Beskaffenhed. Sands for For-
tælling laa og ligger endnu den Dag i Dag i Ndrdboens Karakteerz
Naturens større Eensformighed og roligere Udvikling , end i Syden, «
,medfører Begjerlighed efter at kjende det Foranderlige og bestandig
Omskiftende udenfor; der ligger altid noget Tiltrwkkende i at høre
fortælle om den Bevægelse, der i behørig Frastand foregaaer, imedens »
Tilhøreren selv besindet sig i Roz det er den samme Lyst, som fæng-
sler Nutiden til «at høre paa Oldtids Sagn. Denne naturlige Til-
bøielighed til at høre Fortællinger fulgte med de første Nybyggere til
Island, « og her maatte den endnu mere nærer-« og udvikles hos deres
Esterkommere. De medbragde adskillige Minder om ’ældre Begiven-
heder i Notdenz disse vare opbevarede i en stor Mængde Digte, der
gik fra Mund til Mundz deres Form lettede deres Erindring, og for-
hindrede deres Forvanskning. Efterhaanden tabtes for største Delen
den poetiske Form, og de· gik over til prosaisk Fortælling, hvis Hoved-
momenter bekræftedes ved de indstrøede Veer fra en Række af sam-
menhængende episke Digte, der indeholdt en Konges eller en heel
Slægts vigtigste Begivenheder, formede de sig til en Rækkeaf historisk-
romantiske Fortællinger. Begivenhederne paa Landet selv vare for
faa til at fortrænge Minderne om de gamle; Landets egen Historie
forbandt sig med det øvrige Nordens. Med Norge stod Jsland i
bestandig Forbindelse uden -at være afhængig deraf; de islandske Hov-
dinger og andre anseete Mænd feilede did, og Islands Kyster bleve
igjen besøgte af Kjøbmænd fra Morge. Et Skibs Ankomst var en
vigtig Begivenhed for ethvert Landskab, og Kjobtnandens Fortælling
om, hvad der var forefaldet udenlands, modtoges med samme, eller vel
endog større, Begjerlighed, som de materielle Varer han medbragde.
Men fra Norge drog Jsloenderen fremdeles-, som Kriger og som Skjold-
til de øvrige nordiske Lande, Sverrig og Danmarkz derfra atter til
de vendiske og østlige Landez paa·Øerne ved Skotland havde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
