Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 HJERTER SOM BLØDDE
— — Nogen av passagererne var allerede oppe ;
opvarterne var begyndt at dække bordene.
Men paa en lukekant sat der en gammel kone, i
sort kaape og med sort silkekyse paa hodet. Det
var nok hende sangen kom fra, skjønte Jo; for efter
at han kom ut, sang hun omkvædet engang til.–––-
Jo gik hen og satte sig paa lukekanten et stykke
fra hende.
Der blev snart livlig og folksomt i gangene.
Folk kom og satte sig tilbords og ventet paa fro-
kosten. — Om en stund reiste konen sig, gik hen til
et bord og satte sig inderst ved væggen. — Jo saa
sig rundt, gik saa efter og satte sig ved siden av hende.
"Er du svensk?" spurte han.
"Nei, jeg er nok norsk."
"Det var en pen sang," så han stille.
"Hørte du det? — Aaja, man korter tiden paa den
maate. — Og imorges fik jeg ikke sove. -— Jeg turde
ikke synge derinde for ikke at vække dem.–––––-
Jeg trodde ikke nogen kunde høre mig herute.–––-•
Jeg kan vel ikke ha forstyrret natteroa for folk?" så
den gamle halvt bekymret.
"Det tror jeg ikke."
Derover blev hun synlig trøstet.
"Hvor er du fra i Norge?" spurte hun.
"Aa jeg er nu fra Helgeland. — End du?"
"Jeg er fra Solør.–––Her er vel folk fra alle
kanter. — Men jeg er vel den eneste solung?" undret
hun sig.
Maten blev nu baaret ind. — Veiret var vakkert
utenfor. Den muntreste reisestemning laa over sin-
dene, skjønt det endnu var saa tidlig paa dag. —
Man likte at fordype kjendskapet fra igaar kveld og
stifte nye.–––-De fleste var ængstelige efter at faa
med alle de eventyr en tur over Atlanterhavet hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
