Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. GJENSYNET MED "POETEN."
"Poeten"s bevægelse da han kom ind og saa Nils
sitte der paa sin vante plads ved bordet, var rørende
at se paa. Den gamle mand kom paa graaten, søkte
at le den bort, fik det saa ikke til, og bandte den
kolde vaarvinden, som la sig slik i øine og hals paa
folk. Han hostet, og han nøs, og han tørket øinene;
men saa maatte han jo le ogsaa, og saa blev det
bare værre.
Nils turde ikke le, kunde ikke godt la det være
heller, og saa aapnet han en bok som laa paa bordet;
det gav paaskud til ikke at se op, og saa snakte han
nedi boken. Men av og til maatte han dog se op.
Disse maaneder hadde sat sine merker paa
"Poeten". Haartafsene var tyndere, foldene i ansig-
tet slappere, — de hadde faat mere av dødkjøtets
matte farve. Hele skikkelsen stupte sterkere. — -—
Kun øinene hadde endnu livets friskhet. Der kunde
det endnu glimte av liv og lune naar han først kom
i aande.
Skjønt han ikke så det med saa mange ord, for-
stod Nils at den gamle hadde savnet ham meget.
Og det rørte Nils.
Der gik da den gamle og nøs og bandte, og turde
ikke slippe sig til for sine følelser, og Nils, som sat
der og saa i boken, var ikke stort bedre.
Men saa blev "Poeten" saavidt herre over sig at
han fik begyndt. Og da han først var kommet sig
paa glid, gik det lettere. — — Og saa hjalp det at
han drev paa gulvet og kunde nyse det fra sig naar
bevægelsen truet med at bryte frem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
