Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
i Lapmarkerne fra Norge af, ligesom det tidligere var forbudt fra
Sverig as. l)
Hvad Staten-I Missioii angik, da bestod den (1841) af to Missios
nærer (i Arjeplog og snckaojacrfvi) og 24 Katecheter (i Folinge 2, i
Undersaker 1, Heda og Ooiteii 2, Asele 2, Lycksele 2, Arjeplog 3, Ar-
vidsjanr 2, Jocktnok 2 og en Reisekatechet, Gellivare 2, Juckaojaersvi Z,
Karesuando 2), af hvilke to sit kutt 9 Rdlr. hver, samt 3 Stolelaerere
(i Lhcksele, Gellivare og Jockmok, hvor Skolelæreren tillige er Præst)
med 6 Børn i hver Skole-2) Der dreves altsaa i Lapland en statskirs
kelig og en frivillig Mission, idet denne sidste traadte til, da den første
ikke var tilstrækkelig. Et saadant Forhold er dog altid misligt, og det
viste sig ogsaa her. Fra forskjellige Sider gjordeo det gjældende, at det
var Statens (Statdkirkens) Pligt at jorge for Lapperties Omvendelse
og Undervisning, og at det derfor var rimeligere, at M. S. henvendte
sin Opmærksomhed paa Hedninger i fremmede Lande, hvor der ikke var
en Stat, som havde eller vilde have slig Forpligtelse.8) Fra en vis
Side betragtet, var dette ogsaa rigtigt. Gjør Staten Kirken til Stats-
kirke, er det ogsaa den-S ligefremme Pligt at drage Omsorg for de paa
dens Onlraade boende Menneskers christelige Forsorg og ikke skh nogen
Bekostning i saa Hensende. Paa den anden Side var det ogsaa den
svenske Kirkes Pligt at drage Omsorg for Lapperne, som den ved Daaben
havde optaget i sttSkjod, og da den jo ikke enten helt eller delvist aner-
kjender Frivillighedoprincipet, burde den ogsaa udrede den dertil nødven-
dige Bekostning, og da den er Statskirke, gjøre det ved Statens Hjælp, uden at
paakalde christelige Gaver. Forsaavidt havde hine Ret. Men da Staten
og Statskirketi saa daarligt havde varetaget sin Pligt, og«man ei tænkte,
deri vilde gjøre det bedre, da M. S. derimod havde fundet Naade til at
fremkalde en nh Æra i den lapske Migsion, saa soreslog man, at M.
S. skulde overtage den lapske Ekklesiastikfond og dermed Vesthrelfen af
hele den lapske Miosiom Vi gjenfinde her den samme Tanke, som her
i Landet har rort sig hos mange Missionsveniier med Hensyn til den
gronlandste Missioti. Men skjøndt der er meget, der taler for denne
Tanke, saa er det dog urigtigt, at et Privatselstab, der er nden noget-
somhelst kirkelig Vemyndigelfe eller Ansvar, optræder saaledes som den,
der forvalter og besthrer et ordnet Kirkesamfund. Det er jo ogsaa Noget,
som Missionsselskaberne, der bestandig ere og maa blive en Nodhjaelp, saa
længe Kirken soni saadan ikke gjør sin Pligt, erkjende, idet de, saasnart et ordnet
Kirkeforhold indtræder paa en Missionstnark, lade denne emancipere fra sig.
Nogle Forslag i ovennaevnte Retning bleve indbragte for Rigsdageii 1844
1) Sv. st. S.akss1. 6,13. 7, 12. 8.13· Sv- Missionst. 1842, 15-
«) Miosionetidn 1841· Till. til N. 10« S. 5.
s) Missioiist. 1845, 32—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
