Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J Erkjendelse af Mislighederne red hele Jndretningenaf den lapske
Missiom indgav Petrus Læstadiiis 1831 til Domkapitlet i Heriiosaikd og
til Cancellibestyrelsen en Betænkning over Undervisningsocoscnet i Lapland,
i Anledning af hvilken han 1832 blev ndnævnt til Visitator sor Lapland
i de iiæste3Aar. Haii besogte nn alle de lapskc Menigheder, undersøgte
de derværende kirtelige Forhold og forhaadlede med Præsteriie om Forslag
til nødvendige Reformer· Disse indgav han da 1835 til Domkapitlet i
Hernosand. Hans Forslag var meget omstoendeligt og indeholdt særskilte
Forskrifter oiii Gudstjenesten, Kirketugtem Undervisningsvtesenet o. s. v.
Govkjendt og aubesalet af Præsteskabet iLapland og afDomkapitlet ind-
sendtes det i Foraaret 1836 til Ekklesiastikdepartementet, men henlagdes,
saa at endnu 5 Aar derefter intet Svar derpaa var kommet-l)
Under saadanne Omstændigheder maa man saameget destomere glæde
sig over, at ogsaa Private begyndte at tage sig af Lapperne. 1835 blev
det svenske M. S. i Stockholm stiftet, og det begyndte strax fra Forst-
ningen af at henvende fm Opmærksomhed paa Lapperiie, der vel tildels Alle
vare dobte, men hvis Christendom, som ovenforbemaerket, dog ikke stod meget
hoit, hverken hvad Oplysning eller Hjertets For-tit)else angaaer. ’Hvad den
christelige Oplysning angaaer, da erklærer selve Domkapitlet iHernosand 1835,
at »uden at kaste nogen Skygge paa det agtværdige Præsteskab i Lapmarkerne
maa dog enhver finde, at saavel den nomadiske Levevis som det særegne
Tungemaal gjøre det for nærværende Tid umuligt at bibringe det lapske
Folk en saa almindelig og fuldstændig Christendomokundskab som den, der
tilveiebringev i Stiftets øvrige Menigheder·«··’) Megen Overtro herskede
endnn paa mange Steder, Lapperiie troede paa Spøgelser og Hexe, de
de ansaa Nordlyo som Tegn paa Guds Vrede, af hvilkeii Grund de
tudede og hylede, saalænge et saadantvarede. Endnu fandtes der mange
Spaakvinder og Spaameend blandt dem, og en Foret, Friherre Hoggndr
havde (omtrent 1840), der dog var temmelig oplyst, viste ham et lille
Afgudcbillede, som han stedse bar hos sig, at det skulde beskytte hant
mod Farer og Sygdom. Engang havde han af Vanvare tabt det i en
Sø og var meget utrvsielig derover, men da han kom hjem, var Billedet
kommen længe for ham. Dette Billede havde haii kjøbt af en gammel
Hex, og hatt forsikkrede, at siden han sikdet, var der kommen lutter Vel-
signelse og Lykke i hans Hus. Efter mange Betænkninger viste han sin
Ledsnger det. Det var et lille tilskaaret Stykke af et Rensdyrsgevir,
i hvilket kun en meget levende Indbildningskraft kunde se et Menneske-
ansigts Træk. Ogsaa andre Beretninger omtale, at Spaaning brnges
(1850 Asele Lapniarl) navnlig ved Valg af, hvor man skal slytte heit med
Nensdyrene, ligeledes at eii for ikle længe siden i Sorfele afdod Lap
1) Sv. Magt-, lan. 8« 378.
2) Srenskn bl. s. l klrsberattelse. Stootcnolm1836, 21 s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
