Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—
- — ss — « fr- —-.s-s«-e-r- =." — ·—· ’ O—·-"·
69
noget nær fuldstæ11dig, og som det-ofte gaaer under et naturligt Rus,
at Menneskets Hjertets Tanker just da komme klarest for Dage11, idet hair
askasier alle Baand og siger og gjør, hvad han vil, saaledes gik det ogsaa her."
»Den Troende havde Frihed til at gjøre Alt; thi hvad han end foretog
sig, saa kunde det ikke være Synd, da haii styres af den Hellig Aand, og
efter dens umiddelbare Indflydelse skulde de Troende regcre Jorden. Den
iboende Selvraadighed og Trodsighed, Havestsge og Egennytte og kjedelige
Lyster fik frit Løb. Præsterne og Ovrighedcit erklæredes for Djævle,
hvem man ingen Ærbødighed eller Lydighed var skyldig. Man var ikke
pligtig at yde dem enteii Rettighed eller Skatte. De Retfærdige vare
Præster og Øvrighed, Herrens Profeter og Apostlerz dem skulde man
lyde, og de skulde besidde Alt. Støttende sig paa, at en Arbeider er sin
Løn værd, havde allerede Prædikanterne fra Karesuando, der ellers sikkert
ikke virkede i noget egennyttigt Øiemed, forlangt, dog med Maadehold
og nogenlunde beskedent, Underholdning as dem, de praedilede sor; men
disse Retfærdiged Fordring var, at Andre skulde frasige sig Eiendoms-
ketteii til sinHjord og lade dem raabe og blot høre paa deres Prædiken·
For de Ubodfoerdige var endog hvilketsomhelst legemligt Arbeide Synd.
De skulde ophøre dermed som Tegn Paa, om de havde begyndt at satte
deri Tillid til Gud, at han vilde sørge for dem, ude-i at de arbeidede.
De Retfærdige kunde derimod arbeide, om de vilde. Ubodsærdige skulde
man ikke hjælpe eller meddele Noget, thi hvad Kjærlighed er der mellem
Retfærdige og Djæveleii; kun de Retfærdige skulde man yde Hjerte-, de
Andre skulde sorbandes. Der blev ogsaa lært, at der sknlde være Fæl-
ledsskab i Eiendom blandt de Troende, hvilket dog af begribelige Grunde
aldrig kom til Udførelse I Førstningen havde man begyndt at give
tilbage eller erstatte den rette Eier stjaalet Gods, men nu erklæredetz den
for en Ærkepengegjerrig eller Vantroende, som fordrede Noget tilbage af
en Retfærdig, der havde bekjendt sine Synder. Legenilig Omgang udenfor
Ægteskabet var ikke Synd for de Netsærdige, thi det hedder i Skriften,
at Abraham havde en Medhustrn· For de Vantroende var ogsaa LEgtes
skabet Synd, dog skulde de, naar de endnu ikke vare komne til Erkjen-
delse af det Syndige i at bedrive Utngt, gjøre dette endnu mere, for at
de tilsidst kunde komme til at skamme sig. Dette var en af de sidste For-
maninger, som nogle afHovedmcendene gave, inden Fjeldlapperiie droge til
Sokysien om Vaaren, og samme Sommer gjorde deOptoicr i Skjærvø Sogn.«
Under disse bevægede Forhold holdt Bistop Juel Visitats i Kan-
tokeino i Foraaret 1850 — den første norske Bistop, som har be-
søgt dette Fjeldsogii. Hair modtog et godt Indtryk af Bevægelsett.
Maatte han end erkjende, at Vildfarelserne ikke ganske vare vcgne for et
i alle Dele klart Troens Lys, saa sandt han dog Meget at glæde sig
over. Hvad han navnlig maatte beklage, var, at uagtet alle de, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
