Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
iTroldknnst, naar hatt mente sig ndlcert, sammenkaldtes de andre Noider·
han begyndte da at røre Runetromitien og shnge sme Sange, kom da
Saivo- eller Noidegadzerite ind, og de Ældre ikke mærkede det, men
den Unge alene maerkede, at hati korte ved dem, og de Gamle
mærkede, paa sig, at Saivoeit var tilstede, erklærede·23 han for Noid.
Dernaest modtog han videre Undervisning as sine Saivoer, der aaben-
barede sig for ham snart i den ene snart i den anden Skikkelse, men
hvorledes de end aabenbarede sig, holdt han dem for sin Skytsaand og
kaldte dem Tonto. Ogsaa kaldtes de Noidegadzer d. e. Noideiis Følge-
svende. Fuglen Vuokko kom nu ogsaa og tilbod sm Tjeneste, deti rystede
Ganslner af sig, som han opsamlede, dog ikke med bare Hænder, thi de
vare meget giftige, og gjemte dem i en Æske. Slap hang Forraad op,
kunde haii laane as andre. Men haiis Noidegadze kunde ogsaa skaffe
hani en Ganstav, hvormed han kunde slaa Mennesker og Dyr-, der da
ikke kom sig, før han var stillet tilfreds. Fremdeles havde han Ret til
at bruge paa sine Reiser til Jabmcaimo de tre Saivodhr og en Noaaideit
Dirri, der knn besadeo as de ypperste Noider, og som var saa mægtig,
at Noidertte i Jabmeaimo ei kunde staa sig mod den, men naar den
sattes imod dem, maatte slippe deii Shges Sjæl kos. Alle disse forskjellige
Væsener kaldte Noiderite deres Noaaiden Djelles (Noids’khgger) eller No-
aaides Vnoigett (Hexeaander), og som en Husbond ved Navii paa enhver
as sit Thende, gav Roiden Enhver as dem seet-eget Navn. Til de anse-
ligste Noider kom stundom Tonto (eller maaske snarere Stallo) paa afsides
Veie, brede-S længe med dem, men lod sig overvinde og faldt dod til
Jorden, hvorpaa han efterlod dem et stort Bytte af Guld eller Sølv.
Noideriie vare Lappernes Mellennncend med Guderite, dem skulde de
-raadsporge, og deres Ord skulde de uvaegerligen tro. Fremdeles slulde
Noiderne undersøge og godljende Osserdhrene, og da Lapperiie troede, at
enhver Sygdom hidfortes af deres Slægtninge i Jabmeaimo, som længtes
efter dem og vilde volde dem Dødeii, maatte de i saa Fald soge Noiden
og benytte hans Mellemkomst. Den ene Noid ansaaes for dygtigere end
den anden, havde den, man hidkaldte, Intet kunnet udrette, sogte man en
anden; naar Noiden blev gammel og mistede fnle Tænder, mistede haii
ogsaa sin Noidckrast. Deres Bestilling var meget indbringende og anset
og eftertragteded derfor af Mange. »
Noidertied fornemste Redskab var deres Troldtromme eller Rnnebom
(gsbdas, quobdas eller kannos). Deii er rund eller aflang, forsærdiget
af Tree, forneden overtrnkken med Skind, nedenunder er der hcengt Vaa11d,
hvorpaa er sastgjort Messingringe og deslige. Paa Skindet er der med
Ellebark eller Blod tegnet sorsijellige Tegn, dog ikke de samme paa dem
alle, thi ikke alle ere lige fuldstændige. En af de fnldstcendigste er asbildet
i Jevsens Afhandling, paa dcii er i Midten afbildet Beive som en Rude,
A
-— ——s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
