Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
beredet Rensdyrsskind« Paa Fødder-tie have de en Slags Halvstovler
(Kocuager), der gaa udenom Benklcedernc og Gamafrherne, og i hvilke de
lægge en egen Art langt, blodt, totret og tilberedt Mosegraes, Senner
eller Starra (earox raster-titt) kaldet. Dette Græs samles om Sommereu,
sædvanlig iVegyndelsen af Angust, bindes iKnipper og tørres og bankes,
til «det opløses i sine Traade, som Haiitp eller Hor. Det er varmere
end flere Par Strømper og kan, naar det torres en Gang i Døgnet,
bruges eii Uge. Komagerite naa omtrent et Kvarter op paa Smalbenet
og omvikles der saa tæt og haardt med et to Alen langt uldent Baand,
at Siie ikke kan trænge sig derigjennem; de ere af Læder, om Vinteren
bruges Sko af Scind med det Laadne indad.
Om Vinteren have Fjeldlapperne samme Dragt, men den er da for-
særdiget as Rensdyrsskind» og det er helst de mørkeste og yngste Dyrs
Skind, som bruges dertil; til Prestem der da ikke er aaben i Brystet,
bruges hele Huden, til Gamascherne den Del af Hnden, der omgiver
Dyrets Ben og Laar, til Handskerne Huden om Foden, til Skoriie den
Dels af Hud-ny der sidder mellem Horitene og paa Overdeleti afHovedet.
Haareiie vende udad, og det er umuligt for Kulden at treettge igjennem.
For at vedligeholde deri indre Bartne og befordre det frie Blodomlob er
hver Del gjort vid og bekoeni, iscer ere Ærmerne paa Pasten saa vide,
at man med Lethed kan trælle Armene ud og ind udetr at trcekke den
as, hvilket er meget bekvemt, naar niati skal ligge og sove paa Sneen,
hvor en Aritt ellers let kunde stivue af Kulde. Paa Hænderne bæres
Balgvatiter af Rensdyrsskind —- om Sonnneren af Lader —— , der gaa
ud over Pceskeri og have det Lodtie udad, om Halseir haves ofte om
Vinteren isaer paa Reiser et vaeskiiid eller en stor Bjornefkindspellerine,
som man stikker Hovedet igjennem, og som hænger omtrent ned til Albuerne.
’Paa Hovedet bæres en lille Kalot, der lober op i en Spids og er
sannnenfyet as fire Stykker blaat eller rødt Klæde, og som kan trækkes
ned over Ørene, deri er forsynet med en Katrt as rødt og gult Klæde
og har som oftest i Toppeii en Ditsk af samme Farve. Om Vinteren
er lHuen af Skind eller foret med Skind. De sinske Lapper have om
Vinteren paa Reiser udenom Hiten en anden laaderi Hiie, der er aabeir
for-overt, saa at Toppett af den inderste stikker ud derigjennem, og som
bedækket hele Ansigtet paa Øine» Næse og Mund nacr og gaaer ned over
Kraveti. De russiske Lapper bruge samme Slags Huer som de russiske Vonder.
De norske Lappe1« brugte paa Leems Tid en Hue, der gik i et med Kraveri,
men denne Slags Hner synes nu at være gaaede af Brug. Koindernes Huer
slutte tæt til Hovedet, men gaa navnlig i Fimnarken bagtil nd i en smal
afrundet Spids ellerHjcltnkani, der gives sinForm af et indeui anbragt Stykke
Træ, de ere as blaat, rodt eller gnltKlaede, med gule Kanter og forsynede
med en smal hvid StrimmeL Moden er ikke allevegne den samme, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
