Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
vis, som de neppe ville give Slip paa i Utsjoti, hvor Jorden ei egner
sig til Dyrkning. Kun 500 ere Fjeldlapper, Resten lever fom Elvelapper
og holder nogle Koer og Faar1).
Capitel 6.
’De rugsislie Enppen
I Rusland have Lapperiie boet ved Soen Onega, hvor det endnu
i Midteii af det fjortende Aarhundrede hedder, at Beboerne ere Lapper
og Tfjnder. Ogsaa vestligere sindes lapfte Spor; fhd for Ladejnojepole
hedder nemlig en russifk Landsby Sjamenitzi, hvilken af de nærboende
Tfjuder kaldes Sjaatnila (af det lapske Same); de derboende Tsjuders
Dialeit er at anfe for en Overgang fra Lapst til Finsk 2)·. Længere mod
Øst i den cholmogorfke Kreds af Gonvernementet Archangelsk findes en
So, font hedder den lapffe (.-10nonoe), og endnu 1615 ncevnes der ter’ske
Lapper ved Floden Pjelitza i den cholmogorste Kreds i et Gavebrev til
novofpasfliskc Kloster. Omtreiit 2 Mil fra Archangelfk sindes et Sted,
der hedder Lapominoa, og ved Dvinas nedre Løb har Castren fundet
Spor af nosnadifke Lapper· Kystfloden Sfuma ved den fhdvestlige Ende
af det hvide Hav og den i det Mindste allerede i det 16de Aarhundrede
der opførte Feeftning Sfumskoi-Ostrog have ogsaa faaet deres Navn af
Lapperiie o"). De have fremdeles boet ved Ladogafoen, og vi have oven-
for omtalt, hvorledes de efter al Sandsynlighed have boet helt ned i
Eftland.
F1«a Sydveft af ere Lappertie blevne dreviie frem af Voteriie, i hvis
Sprog, fom ovenfor bemærket en lapst Paavirkning er kjendeligi), indtil
disse fer bleve tilbagetrængte af Karelerne. Naar dette er stet, lade1—
sig ikke afgjøre, men Navneiie Lappie og Lappegunda, der endnu i det
13de Aarhundrede nwviies paa disse Egne, og den Omstændighed, at·
Jemerne endnu i det 11te Aarhundrede boede rimeligvis i den vestlige
Del af Gonvernementet Vologda, og der havde Lapper og Kareler til
Naboer mod Nord 5), tyder paa, at Lapperne temmelig langt ned iTiden
have holdt sig her. Imidlertid boede de endnii efter det 11te Aar-
«)Follev.1865, 38. Suoml 1848, 64. 69.
«) Sjpgrdn Gei. S. 1, 79, 344.
s) Vilsehing, Magaz. f. d. neae Historie n. Geogr. Halle1770. 4, 499· suomi
1859« 12- Ksppels Iponoxornqecnia Yssm osv. 1861 p. 357 anført i Prof-
Schiefners Brev-
«) Sjogren G. S-1, 565. z) Siogren G. S.1, Z44. 484. 492.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
