Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULV
93
jeg mig meget der. Jeg var jo saa rent urimelig glad
i disse Bærene, ved du.
Den Tid hændte det ikke sjelden, at Skrubben
blev over her om Sommeren.
Var det Tispeulv, kunde den fare ilde med
Buskapen, Smaafæet, skjønner du, jeg ved aldrig, at
den lagde sig efter Hest eller Ku.
Du ved det, at baade Bjørn og Gaupe er
ingenting mod en Tispeulv, som kanske liar fem, seks
forsultne Unger hos sig.
Ja nu skal du høre, hvor skammelig dristig en
saadan en kan være, rigtig saa det er baade Synd
og Skam at tale om.
Jeg var jo ikke stor den Gangen, men jeg var
da betroet at gjæte alene, for jeg var noksaa flink
og uræd, skal jeg sige dig.
Ja, saa var det, det gik saadan til, at en stor
Ulv, rigtig et Ubæst, midt paa lyse Dagen kom
løbende og vilde tage et Lam ud af Flokken.
Jeg var saa heldig alligevel at faa Tag i Lammet,
jeg ogsaa, Skrubben i Bagenden og jeg i Hovedet.
Vi halte jo det bedste, vi kunde, hver til sin
Kant, forstaar du, og ingen af os vilde fire.
Lammet bar sig rigtig saa ilde, den lille
Stakkaren, og jeg glodde Skrubben saa stivt i Øinene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
