Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN STORJÆGER
75
alligevel ikke lægge Skindet sit til der, hvor Lars
dog havde spenderet Selskabsklæderne sine. Efter
en Stunds Forløb labbede den hort, og Lars ser den
forsvinde i et tæt lidet Granholt oppe i Skogen.
Da var det lys Dag næsten, og Lars kom med
noget Besvær ned paa Jorden igjen. Hans Udseende
kan I tænke jer, men han opholdt sig ikke længe
ved det, mente vel, at Bamsen skulde faa Lov til at
betale Skaden. Han skyndte sig til sin gode Ven
Skrædderen, 1 ved, for lian havde Gevær og var jo
en Slags Jæger ogsaa.
Ja, Skrædderen gik med, og det straks; han var
ikke længe 0111 at ruste sig, og saa drog de lige op
til Granholtet.
Der stod Bjørnesporene; det var klart nok, at
derinde var den, de behøvede aldrig at se efter, naar
de bare skjød akkurat midt ind i det allertætteste.
Det gjorde Skrædderen, og dermed mente de, at
Bjørnen var død, der var ikke det mindste Liv at
opdage, det var bare at gaa ind og se efter. Det
vilde Skrædderen, at Lars skulde gjøre, saa delte de
Arbeidet, som de vilde dele Æren og Skudpengene.
Nei, Lars vilde ikke det. Det blev Jægerens
Sag, mente lian, og forresten var den jo død — det
var klart det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
