Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN STORJÆGER
59
Naa, det bliver nok pent engang, og da skal
ogsaa mit lille Stabbur faa sin Bjørneskalle.
I Aften er det hyggeligt at sidde lunt her ved
Ilden. Ude er Veiret blevet helt overhændigt næsten,
med bragende Stormbyger og piskende Drev.
Jeg anede det jo nok dernede ved Tuen.
Himlen fyldtes af tunge teglstensrode Skyer, og de
forudseende Myrer havde saa travlt med at lukke og
stænge for Boligens mange Indgange, at den ene faldt
over den anden, og somme trillede helt ned i Græsset.
Allerede i Bakken indhentede de første Vindstød
og de første Draaber mig, og hør nu! — — Er det
ikke som Brænding ved et Verdenshavs Kyst? — Og
se ud af Vinduet — se, hvor Skogens tusen Toppe
bøier sig som en Ager for Stormen i lange bølgende
Svingninger.
Jeg ved saamænd aldrig rigtig, hvad der er herligst
her — tindrende Solskin og Sommerveir med
blikstille Vandflader og Gjøk i Aasen eller en stormfuld
Aften paa Høstkanten med blaasorte, skumkantede
Rosser bortover Vandene, piskende Byger som
Svøbeslag fra Naturens Haand, dybe Suk og Støn fra Skogen.
Nei, jeg ved det saamænd ikke, men jeg mindes
med en vis Ørkenrædsel den Sommer for to Aar
siden, da Solen i næsten ni Uger straalede fra en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
