Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
LANGT, LANGT BORT I SKOGE
De blegede Ben bar tydelige Merker af
Bjørnetænderne, der de laa som et talende «Memento mori»
ved Indgangen til den frygtelige Skoglierskers
Enemerker.
Længere nede, omtrent under Stedet, hvor vi
havde holdt Maaltid, saa vi, at en stor Elg havde
gaaet og sat sine Spor dybt i Myren.
Det maatte have været, medens vi sad der oppe
og talte om Kampen, for Vandet silrede og havde
endnu ikke fyldt Sporene.
Der stod de to store Klove dybt og kraftig og
bagenfor dem de lettere Merker af Biklovene, der hos
Elgen næsten sidder for høit til at naa ned.
Har den lyttet tro — og kanske forstaaet?
Vi fulgte indover i Klemslet. Der var mørkt,
næsten som Natten, trangt og" uveisomt for den, som
ikke havde lange Elgeskanker.
Bjørnejægeren førte os frem til Kamppladsen,
hvor Jorden var som optraakket, og hvor hele
Haandfulde af de lyse Bjørnehaar sad afskubbet i
Harpiksen paa en gammel Gran. Noksaa tykke
Ungtrær var knækket, og Stene feiet langt af Veien.
«Se lier,» siger han, «her ser dere, for en
Kai-denne Bjørnen har været. Her har han reist sig op
og hvæsset Klørne sine.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
