Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Da han lilsidst fandt, at Intet kunde forandre min
Bestemmelse, horte han op med at node mig, og i
nogen Tid blev Tavsheden kun afbrudt af hans
Hulken. Jeg havde taget en jernfast Beslutning, og sad
med Djnene stirrende ud i det tomme Rum, thi i mine
Tanker kcempede jeg allerede med Farerne i Bjer-
gene, og min Ven stirrede paa mig i dyb Beundring
gjennem sine Taarer. Tilsidst kastede han sig om
min Hals og omfavnede mig kjcerligt, idet han med
en brudt Stemme udbrod:
„Din Harris vil aldrig forlade Dig. Vi ville
do sammen."
Jeg opmuntrede min cedle Kammerat ved at
rose ham, og snart efter havde han glemt sine Taa-
rer og var begjcerlig efter LEventyr. Han vilde
strax kalde paa Forerne og tage afsted Klokken to
om Morgenen, som han troede var Skik og Brug;
men jeg forklarede ham, at der var ingen, som saa
det ved den Tid, og at Afmarchen i Mprket i Reg-
len ikke fandt Sted fra Landsbyen, men fra det
sprste Sted, man undervejs holdt Rast paa. Jeg
sagde, at jeg vilde forlade Landsbyen den folgende
Dag mellem tre og fire om Eftermiddagen; imidlertid
kunde han sige Forerne Besked og ogsaa lade Publikum
saa Noget at vide om det Forsog, vi vilde gjore.
Jeg gik iseng, men kunde ikke sove. Der er
intet Menneske, som kan sove, naar han skal til at
foretage en af disse Alpebedrifter. Jeg kastede mig
i Feberhede frem og tilbage hele Natten og glcedede
mig, da jeg horte Klokken slaa halv tolv og vidste,
at det var paa Tide at staa op og spise til Middag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
