Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Kjøn: den slanke Ungmoe, med Barm og Kinder, saa
fulde og faste og lokkende som Granatccbley eller Bar-
net med sit solerene Smiil, eller Oldingen med de
hvideste Lokker , ligemeget, den blodrøde Dolk , som i
hvidt Feldt nu udgjorde hans Vaaben, gjennemborede
dem alle, og uden Nytte , thi den fremmede Smerte
kunde dog alligevel ikke længe overdove den egne, indre
Smerte. Hvor frygtet Otto har været af sine Under-
givne og i sit Naboskab, beviser den Sætning, hvor-
med han endnu betegnes af Beboerne af de udstrakte
Domainer, som han efterlod sin Familie, »i de Aar,«
siges der, «den første Herre af Sternfels herskede,
skinnede ikke Sol, og duftede ingen Blomst, og mod-
nedes ingen Frugt. «
Efterat Otto allerede i flere Aar havde raset
saaledes , blev han opfordret af Keiseren til at gjøre
Korstoget med; han modtog Opfordringen med Bered-
villighed. Og i dette Tog maa Aarsagen søges til,
at der endnu længe efter Otto’s Tid har levet Niddere
af Stemfels. En Aften blev paa Syriens Kyst en
liden , befccstet Bye stormet og indtaget. Det bliver
paastaaet, at Byens Fæstning ikke var den eneste
Fæstning, som samme Aften blev stormet og indtaget
i den samme Bye; dog dette er ikke afgjort, vist er
det imidlertid , at Otto, da han vendte tilbage fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
