Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
for din Tilfredshed, dersom Du formaaede at glemme
mig. Lev vel l« tilføiede hun kjærligt, og forsvandt.
Den næste Aften stod Otto allerede længe før
Midnat nede ved Winfreds-Kilden. Natten var fuld-
kommen roligz Luften var klar, og Stjernerne tindre-
de som smaa Lyspunkter paa den mørke Himmelbue.
Deres svage Skin faldt paa Vandstraalerne, der strøm-
mede rislende ned i Kilden, og de lignede da uhyre
Sankt-.Hans-Orme, som krøbe henigjennem Natten.
Ikke langt fra Otto sang en Nattergah høit oppe i
Toppen af en gammel Eeg, i lange, smeltende Toner,
om Kjærlighedens Fryd og Smerte. Tonerne traf
Otto, og fremkaldte hos ham en skum, men dyb Gjen-
klang. Han hævede Blikket mod Himlen, og fæstede
det paa den lyseste, den skjønneste Stjerne, — og han
sukkede; thi en Forudfolelse sagde ham, at han for-
gjeves vilde søge Lykken herneden, men han haabede
engang at sinde den hist oppe; der haabede han engang,
sammensmeltede ved den varmeste Kjærlighed, at fore-
nes til eet Væsen med Den, han elskede saa inderligen.
Nu slog Klokken tolv i et nærliggende Kloster·
En Navn flagrede skrigende henover Otto, og han
troede at bemærke, ikke langt fra sig, tvende blaalige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
