Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Formaste dig, at gribe klodset ind,
Naar Mænd af hellig Stand med hellig Iver-,
Tn’ Menneskenes Frem-, sig fordyoc ’
I Natten og i Eensomheden«3 thi
Du vide maa, at jeg i denne Stund,
Da Maanen atter pudser blank sin Skive,
For den at« vise. frem for Jordens Børn;
I denne Stund, da de Fordømtes Sjæle
Paa Kirkegaarden hopve om som Bliks,
At jeg er vandret hid, for kun at finde
Smaae Urter, som kun voxe ber, der gjemme
I deres spirde Blade sjeldne Kræfter,
Saa underfulde Kræfter-, at de kunne
Bortdrive Døden fra den Syges Mund.
" Fogden.
Min Konges Bud bar ført mig hid til dig.
f Munken.
Din Konges Bud? Vildfarelse maa være
Paafcerde. Jeg hans Skriftefader er ei;
Du er paa Ajvei, søger vist en Anden.
Fogden.
Nei, Munk! ei Kongen lader kalde dig
Fordi han» skriftes vil, nei! denne Gang
Han selv vil være Skriftefader, ja! f
Din Skriftefader.
Munken.
Jeg en fremmed Munk er,
Som nogle Dage kun har levei ber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
