Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
W
Fordi en enkelt Time lokker varm
Med Lidenskab, thi Hævn naturlig er
Som Dyd, og Hærsnen, som jeg nærer, født er
Ei uden Grund. Hvorfor da den forlade?
Det vilde være jo, at skabe vogne,
Kun vogne Febernactter for min Fremtid;
At væbne hvereen Time paa hver Dag
Mod mig; at bringe mig at knytte Nerve,
Med Foden stampe ad mit eget Jeg;
At skjælde mig med egen Mund for ussel
Og feig og vankelmodig; bedre langt
At bruge eget Sværd mod eget Bryst,
Og døe for-eget Naseriel Rei, Manfredl
Vor Regning jeg ei rive vil itu end;
Jeg netop vil den tælle op, og Summen
Jeg nævne vil, og du fortvivle skal,
Og skjælve, blegne, naar jeg siger dig,
At Øieblikket er for Haanden netop
Naar den betales skal. Men hist jo·kommer,
Saa let paa Fod, vor Graklands skjønne Møe.
O, friskest’ du af alle Roser vist,
Som hæved’ sig i Duft mod Himlen blaa,
O, Yndigstei som Hævnen til sin Engel
Har kaaret, kom! og for mig til mit Maal,
Hvor ogsaa Roser blomstre, Blodets Rose,
Ei Uskyldsrosen paa din Kind, som Ungdom
Saa yndigt muntrer med sit rene Solgiimt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
