Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Første Brev.
—
Det er fra mit Fødelands Bjerge, at jeg tilskriver Dig
disse Linier; det er i Midten af den meest gribende, den vildeste
Natur, at jeg forsøger paa at udkaste det Billede, som jeg
lovede Dig af mit Land, af hiint gamle Norge, hvorfra ogsaa
Du stammer, hvorfra Dine Fædre kom, da de droge over
Havet med Sværdet i Haand, forat svinge det under en gunstigere
Himmel. Kan Du erindre vor Samtale, da vi den sidste
Aften spadserede frem og tilbage paa Boulevarden. «Hvor jeg
misunder Dig din Reise,» udbrød Du; «laae ikke aldeles
uoverstigelige Hindringer iveien, vilde jeg følge med Dig; vi skulde
Begge gribe Vandringsstaven og følge hiin skjønne Stjerne, der
tindrer over Norden, for, ligesom de tre Konger i Skriften, at
lede efter en Vugge, Vuggen for Europas Ridderliv. Ja! det
maa være et underligt Land, Dit Fødeland! hvilken Poesie, der
hviler over det! Jeg tænker mig en af de kolde Vinternætter,
naar Stjernerne vandre alvorsfulde paa den mørke
Himmelbue; Granerne staae langs Fjeldets Sider i deres Liigdragt;
ingen Lyd uden fra Havet, som jamrer sig i det Fjerne, eller
fra Vinden, der gyser afbrudt i Træernes Grene, eller
maaske en eller anden Qvindestemme, der af og til griber klagende
gjennem disse vilde Naturtoner, og som kommer fra den lille
Hytte, der staaer dybt nede ved Foden af den høie, steile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0005.html
