Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111*
at forklare disse Forskjelle ved de menneskelige
Væseners forskjellige Forhold i Samfundet og i Livet.
I saa latterlig en Grad ere de om
Kvindenatu-rcn gjængse Begreber blotte empiriske
Almen-forestillinger, dannede uden Philosophi eller
Undersøgelse paa Grundlag af de første de bedste sig
frembydende Tilfælde, at den populære Idee om
Kvindenaturen er forskjellig i de forskjellige Lande,
eftersom Landets Meninger og
Samfundsomstændig-heder have givet de Kvinder, der leve i det.
Leilighed til at udvikle eller ikke udvikle sig i en eller
anden Retning. Østerlænderne troe, at Kvinden at
Naturen er overordentlig vellystig; se den voldsomme
Forhaanelse af dem, som af denne Grund finder
Sted i indiske Skrifter. Engelskmændene mene i
Almindelighed, at de af Naturen ere kolde.
Ordsprogene om Kvindens Ustadighed ere for største
Delen af fransk Oprindelse, dannede før og efter
Frants den Førstes bekjendte Vers. I England
høres i Almindelighed den Bemærkning, at Kvinderne
ere mere stadige end Mændene. Ustadigheden er
i England længere end i Frankrig bleven betragtet
som mere vanærende for en Kvinde, og engelske
Kvinder ere desuden i deres inderste Væsen meget
mere underdanige mod den almindelige Mening end
de franske. Man kan i Forbigaaende bemærke, at
Englændere ere særligt ugunstigt stillede med
Hensyn til at bedømme, hvad der er naturligt eller
ikke, og det ikke blot for Kvinder, men ogsaa for
Mænd eller for Mennesker overhovedet, idetmindste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
