Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
76
/ menneskeslegtens anden tidsalder fremtræder
Kristos den Salvede, Frelseren. Han indgiver men
neskene en mildere forestilling om guddomen som
Herren; han kalder ham Faderen,
Med Jesus af Nazaret, Menneske-sønnen. blir det
rent menneskelige aabenbaret.
Det begynder som en stemme fra det ene men
neske-hjerte til andre menneskelige hjerter; som en
røst fra sjel til sjel.
Da begynder i menneskeheden en dæmrende be
vidsthed om at der gives noget foruden, ved siden
af, den hidtil alt-opslugende størrelse, den mand
lige dyriske styrke, muskel-styrken, og den mandlige
herskervilje der sad paa tronen som guddom, som
Herren — all-ene. (Thi ligesom Gud skabte
mennesket i sitt billede, saaledes skabte manden gud
domen i sitt billede).
Lidt efter lidt begynder menneskeheden at faa
bevidsthed om sig selv som en størrelse der kan
kræve at dens tilværelse erkendes; menneskene be
gynder at tænke. Tilsidst reiser menneskeheden sig
for at fordre sine rettigheder og at kæmpe.
Denne kamp staar paa nu i denne stund.
Det mandlige herredøme har gjort sig saa geldende,
den mandlige aands ene velde har, gennem femten
hundred-aar, trengt det menneskelige saa aldeles til
side i kristenheden at Menneske-sønnens forkyndelse
om Faderen er skjult bag manddomens fremtræden
med alle dens gerninger — — mer og mer guds
forladt og guds-fornegtende.
Saaledes ser vi nu den dyriske styrke og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
