Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
hendes Sjæl. Hvad var der da tilbage? Intet andet end det
legemlige. Det var en Skændsel, en Fornedrelse at have
taget saa grusomt fejl af den Mand, hun elskede, at være
saa ringe, at hun kunde tiltrækkes udelukkende af de la-
vere Egenskaber hos ham. Lloyd knugede Hænderne mod
sit Ansigt og bed Tænderne sammen for at kvæle et Ud-
brud af Sorg og Smærte og afmægtig Harme. Ja, nu, da
det var uopretteligt, saa hun klart. Den Bennett, som hun
havde kendt og elsket, var skabt af hendes egen Fantasi.
Den virkelige Bennett havde pludselig vist sig for hende
som i en Aabenbaring, og ham hadede hun mod sin egen
Villie, som et Offer hader sin Bøddel.
Men Sorgen over hendes svundne Lykke — den Lykke,
som hendes Kærlighed havde givet hende, omendskønt den
grundede sig paa en Vildfarelse — martrede hende frygteligt.
Lloyd kunde ikke tænke paa det, uden at Graaden trængte
sig op i hendes Strube, og Taarerne tilslørede hendes mørke-
blaa Øjne, og Gang paa Gang grebes hun af et vildt Udbrud
af Sorg, saa at hun kastede sig paa sin Seng med Ansigtet
skjult i Puden, medens hele hendes Legeme gennemryste-
des af tilbagetrængt Hulken. Det var forbi, forbi og kunde
ikke kaldes tilbage. Hvad havde hun nu at leve for? Hvor-
for skulde hun nu blive ved den Gerning, hun havde valgt?
Hvorfor skulde hun fortsætte Arbejdet? Hvad Glæde hav-
de hun nu af at kæmpe og besejre Vanskeligheder? Hvor-
dan skulde hun herefter kunne føle sig opildnet og styrket
af Kampen mod Fjenden — selv under Forudsætning af,
at hun overhovedet havde Kræfter nok til at fortsætte
Kampen? Hvem havde hun nu at glæde, at beundre, at
opmuntre? Til hvad Nytte var nu Dagens tunge Ansvar
og de lange stille Nætters Vaagen?
Hun begyndte at tvivle paa sig selv. Bennett, han, som
var en Mand, havde elsket sit Arbejde for dets egen Skyld.
Men hvordan var det med hende, Kvinden? I hvilken
Aand havde hun taget sit Arbejde? Havde hun, naar alt
kom til alt, taget det i fuldt Alvor? Havde det ikke for
hende snarere været et Middel end et Maal? Havde hun
ikke paataget sig det, fordi hun troede, at han vilde finde
det rigtigt, og fordi hun haabede, at hun igennem Arbejdet
vilde komme ham nærmere? Hun grundede over, om det
altid skulde være saaledes — at Manden elskede Arbejdet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
