Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Efter en halv Times Forløb havde hun faaet kuet den
og rullede langsomt afsted ad en Sti langs med en stejl
Klippe der var bedækket med Egekrat, og hvor Stenene
flere Steder stak frem og dannede de underligste Forma-
tioner. Nu skulde hun netop over en smal — altfor smal
Bro uden Rækværk. Det var lige akkurat, at den brede
Jagtvogn kunde faa Plads paa Broen, og Lloyd som godt
vidste hvad man udsatte sig for med en saa nervøs Hest
som Rox, lod den gaa i Skridt, da den nærmede sig Broen.
Men pludselig fangedes hendes Blik af et underligt Syn.
Hun holdt Vognen an.
Omtrent 50 Alen fra Broen saå hun to Hunde. Der
maatte lige have staaet en vild Kamp mellem dem. Flere af
Stenene var oversprøjtede med Blod. Alt Græs og Smaa-
krat var revet op, og der laa løse Totter af Haar omkring
paa Jorden. Lloyd kendte straks den ene af Hundene. Det
var Dan, Gaardens plettede Rævehund — hele Omegnens
Skræk. Men nu laa den ned paa Siden, med et brækket
eller rettere knust Forben, Struben var flaaet over, og dens
Hoved laa i en Blodpøl. Den var død eller i hvert Fald
lige ved det. Stakkels Dan havde kæmpet sin sidste Kamp,
havde endelig fundet sin Overmand.
Lloyd saå paa den anden Hund, den som havde sejret ;
saa saå hun igen paa den og saa igen.
»Det var da en underlig Hund," tænkte hun.
Det var virkelig ogsaa et mærkeligt Dyr. Den svære,
kraftige Krop var bedækket med brunt Skind saa tæt og
tykt og blødt som et Ulveskind. De spidse Øren stod lige
i Vejret, Struben var lang og smal, og Øjnene runde og
skraatliggende. Den havde en uforholdsmæssig bred Brin-
ge og korte, kraftige Forben. Den havde et bredt Nikkel-
halsbaand paa. Men medens Lloyd nu sad der i Vognen
og saå paa den, gav den hende et tydeligt Bevis paa, at
dens Karakter var lige saa forbavsende som dens Ydre.
Den vendte sig om igen efter at have kastet et kort Blik
paa den Nyankomne, knurrede lidt ad sin døde Fjende og
begyndte saa pludselig at æde af ham.
Lloyd stønnede af Vrede og Afsky. Ganske vist var
Dan bleven dræbt, men det var i ærlig Kamp, og der kunde
ikke være Tvivl om, at det var Dan, som havde været den
angribende. Hun kunde ikke lade være at føle lidt Beun-
Frank Norris: En Kvindes Magt 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
