Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Nogle ord om kvindesagens praktiske betydning i vort land - II. Kvindesagens farligste modstandere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
sørgeligt er det især, at et stort antal kvinder betrag
ter bevægelsen med skjæve blikke.
Jeg sigter ikke netop til de mange, som finder for
nøielse i at forfølge forkjæmperne med ondskabsfuld
sladder. Og endnu mindre sigter jeg til den skare, der
fra sit formentlig saa trygge og ophøiede stade haan
ligt smilende ser ned paa dem, som efter bedste overbe
visning søger at virke for det fælles vel.
Mest beklageligt finder jeg det nemlig, at de i
gjerningen møder sin sag med saa liden forstaaelse,
og at endog adskillige, som forholdene har drevet til
selvstændig virken, udviser en mildest talt übe
gribelig ligegyldighed for bestræbelser, der gjøres for at
fremme deres egne interesser.
Stuart Mill siger i sit berømte skrift «kvindernes
underkuelse«:
«Man kan ikke vente, at kvinderne skal ofre sig
seiv for kvindens frigjørelse, før mændene i betydeligt
antal er rede til at forene sig med dem om deres fore
havende».
Men kan man paa den anden side virkelig vente,
at de mænd, der har vist sig villige til at arbeide for
kvindesagen, ikke skal blive trætte, nåar de, som sagen
nærmest angaar, viser sig saa ligegyldige?
Nei, skal kvindespørgsmaalet faa en heldig løsning,
da er hovedbetingelsen den, at kvinderne glemmer for
domme, lader sine smaa særinteresser træde i baggrun
den og enige og energiske slutter sig sammen.
Det er let at indse, at den lunkenhed, de hidtil
har tidvist, i mere end én retning har udøvet en ska
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
