Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Nogle ord om kvindesagens praktiske betydning i vort land - I. Om kvindesagens betydning. Ægteskabernes faatallighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
at der ogsaa dengang fandtes et antal gamle jomfruer
(om end ikke tilnærrnelsesvis saa mange som i vore
dage I), og at disse syntes noksaa tilfredse med at virke
i sine slegtninges huse, glemmer de paa den anden
side, at der baade var plads nok og arbeide nok for
dem i familierne.
I den tid havde man hverken spiritusmaskiner
eller kogeapparater, for ikke at nævne de utallige,
rnere komplicerede opfindelser, som nu i saa høi grad
letter arbeidet i husvæsenet.
Symaskiner og strikkemaskinei fandtes heller ikke;
men alligevel blev faderens og sønnernes undertøi syet,
og alle deres strømper strikkede af husets damer*
Og skulde moder og søstre have nye dragter, hvilket
forøvrig dengang hændte sjeldnere end nu, var det en
selvfølge, at disse blev forarbeidede i hjemmet.
Skjønt man ikke anede, at en vaskemaskme vilde
blive opfunden, blev alting vasket i huset. Og de
fineste mansehetskjorter med indfældinger og kalvekryds,
der nu er blevne afløste af det praktiske »jægersystem»,
blev strøgne af fruens og frøknernes egne hænder.
Sammenligner vi nutideus husholdninger med vore
mødres, er det umuligt at lukke øiet for, hvor forand
ret alting er.
Trænger herrerne til nye klæder, er der aldrig
mere tale om at sy dem hjemme. Og bvad damernes
toiletter angaar, er det en bekjendt sag, at man van
drer til de uundværlige syetablissementer, medens fa
miliefædrene, der betaler regningen, sikkert undertiden
føler sig fristede til at citere Todes vers:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
