Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den norske kvindesag og dens opgaver - IV. Særeie i ægteskabet. Den gifte kvindes myndighed - V. Om kvindens stemmeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
At ogsaa den tidligere omtalte kommission har havt
øie for nødvendigheden af at gjøre hustruen myndig,
fremgaar bl. a. af følgende udtalelser i dens forslag:
»Er man enig om, at der bør aabnes kvinden en
adgang til efter ægteskabet at fortsætte sin tidligere
næring i eget navn og for egen regning, saa skjønnes
ikke andet end, at man raaa indrømme den kvinde,
som vil benytte sig deraf og til den ende betinger sig,
at der intet formnesfællesskab skal finde sted mellem
hende og manden, fu Id myndighed, og altsaa fri
tage hende fra at staa under mandens værgemaal eller
at indhente hans samtykke til hendes retshandeler.«
Og videre:
»At en enke, der maaske eier rigdom og har be
styret den vel, eller en myndig ugift kvinde, der ved
egen dygtighed har skabt sig en levevei og betrygget
sin fremtid, kun skal have valget mellem at forblive
ugift, eller, hvis hun gifter sig, at opgive sin myndig
hed og dermed retten til at raade over sit gods og
drive sin næringsvei efter sit eget skjøn, er en übe
rettiget in dskrænkning i den menneskelige
f ri he d . «
V.
(Om kvindens stemmeret).
Naar jeg tilføier et par bemerkninger om kvin
dens stemmeret, tror jeg som min personlige me
ning at burde udtale, at jeg ingenlunde antager, tiden
Clara Tschudi; Kvindebevægelsen. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
