Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den norske kvindesag og dens opgaver - III. Om kvindens adgang til selvstændigt erhverv. Bedre lønningsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
III.
(Om kvindens adgang til selvstændigt erhverv. Bedre
lanningsforhold).
Gjennem aarhundreder har man vænnet sig til at
maale kvinden efter en bestemt, yderst indsnevret
maalestok. Man har ide forskjelligste tonearter va
rieret det forslidte thema om, at underdanigheden er
hendes første pligt, og kjøkkenstel det eneste arbeide,
der fpasser for hende. Og skjønt man undertiden kar
akkompagneret disse theser med nogle poetiske ud
gydelser om, at hun er skabningens krone og mandens
ideal, har udtalelserne i regien antaget formen af den
mest tørre hverdagsprosa ligeoverfor hustruer, døtre og
andre nærstaaende kvinder.
Hvad under derfor, at de fleste mænd, og der
iblandt seiv de, som aldeles ikke stiller sig fiendtlig
ligeoverfor kvindesagen, kun ugjerne indrømmer, at
kvinden egner sig til andre end underordnede stillinger,
og især opløfter et forbitrelsens skrig, nåar hun søger
adgang til de erhvervskilder, de seiv øser af.
Loven om hendes adgang til apothekernæringen
har hidtil vist sig uden væsentlig nytte, fordi de fleste
apothekere synes uvillige til at antage kvindelige lær.
linge. Spørger man lægerne. om de anser kvinden for
skikket til der es gjerning, svarer de fleste med et
energisk nei, skjønt de samtidig ivrer for hendes del
tao-else i sygepleien, og skjønt man fr a andre lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
