Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den norske kvindesag og dens opgaver - II. Den kvindelige opdragelse. Fællesundervisningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
som ganske i sin orden, at de uden * tvang danser
sammen, spadserer sammen og morer sig sammen.
Vel sandt, enhver ting i livet kan medføre uhel
dige virkninger. Men skulde man undlade at foretage
gavnlige reformer af frygt for mulige farer hvor
vilde saa fremskridtene blive af?
Naar enhver elev er optaget med sit arbeide, og
nåar enhver har sine pligter, er der desuden liden grund
til at frygte, at piger eller gutter skal hengive sig til
usunde længsler; thi, som den engelske forfatterinde
Maria Grey bemerker:
*Kurmageri er en frugt af lediggang; men der
bliver ikke megen tid til kurmageri, nåar gutter og
piger, unge mænd og unge kvinder, hver er bestemte
paa ikke at løbes agterud i det løb, hvor de begge
skal prøve sine kræfter. Hvad de groveste former af
lasten angaar, maa det være en i sandhed grundfordærvet,
ungdom, som med forsæt vil ødelægge sin skole- eller
legekammerat fra barneaarene, o£ derfor vil slie-e vn»-
linge være undtagelser* —.
Den, vistnok i de flestes øine, vegtigste indvending
mod fællesundervisningen er kvindens svagere-helbred,
der skulde gjøre det farligt for hende at underkaste sig
en mere anstrengende skolefane:.
Jeg kan forståa, at mændene, nåar de betragter
vore nervøse og blegsotige kvinder, har let for at tro,
at disse af naturen er svagere udrustede end det »sterke«
kjøn. Og det er begribeligt, nåar de derfor, opfyldte
af omsorg for den kommende slegt, yderst nødig ser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
