Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Kvindebevægelsens udvikling - IV. Kvindebevægelsen i de skandinaviske lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 9
har han søgt at vække almenhedens interesse for sa
gen. I stortinget har han fremsat forslag om og ihær
dig arbeidet for gjennemførelsen af forbedrede love for
kvinden. Og med en iver og energi, for hvilken de
norske kvinder er ham overmaade megen tak skyldig,
har han paa de forskjelligste omraader utrøttelig arbei
det paa at forbedre deres stilling.
Det er ogsaa direktør Berner, som er stifteren af
og den ledende aand i »Den norske kvindesagsfore
ning«, der oprettedes d. 28de juni 1884, og som paa
grund af den tilslutning, den har fundet i rigets for
skjellige dele, afgiver bevis paa, at kvindesagen har
flere venner i vort land, end man tidligere var tilbøie
lig til at tro.
In den kvindeemancipationen havde fundet tilhæn
gere i Norge, var i Sverige Fredrika Bremer
(født 1801, død 1866) fremstaaet som talsmand for
sagen.
Den berømte forfatterinde stræbte tidlig at vække
sympati for kvindens selvstændighed; men det var
først, efter at hun (1845) under et ophold i Amerika
havde i agttaget bevægelsens heldbringende virkninger,
at hun helt begyndte at arbeide for samme.
I fortællingen »Hertha« (1857) forfegtede hun
aabent de meninger, hun havde tilegnet sig i den nye
verdensdel.
Skjønt denne bog blev skarpt kriticeret i en stor
del af den svenske presse og fremkaldte en forbitret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
