Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Kvindebevægelsens udvikling - III. Kvindesagens forkjæmpere i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
merksomhed paa grund af den unge piges mod; det
skaffede hende varme tiihængere, men ogsaa forbitrede
fiencler.
Nu udgav hun slag i slag forskjellige skrifter.
Og tre aar efter (1846) havde hun fuldendt en af
sine berømteste romaner, »Schloss und Fabrik.« Denne
bog, der senere har oplevet adskillige oplag, blev i sin
tid forbudt, og kom først igjen i handelen, efter at
forfatterinden havde foretaget nere forandringer.
I det skjebnesvangre aar 1848 var det, at hun helt
begyndte at vie sine kræfter til kvindesagens tjeneste.
Da der paa den tid blev nedsat en komite for at lette
den sachsiske arbeiders kaar, henvendte hun sig til
ministeren med en opfordring om ogsaa at tåge hensyn
til den arbeidende kvinde. Hun sluttede sin henven
delse med følgende ord: »Tro ikke, at De nogensinde
vil være istand til at organisere mændenes arbeide,
dersom De ikke samtidig organiserer kvindernes! Men
skulde De ikke ville virke for den fattige arbeiderske,
saa skal ialfald ikke jeg glemme hende.«
Kort tid efter grundede hun et tidsskrift for
kvindesagen, hvis motto var: »Dem Reich der Freiheit
werb1 ich Biirgerinnen *)«. Det er karakteristisk for
de tyske forhold, at ligesom hendes roman var bleven
konfiskeret, blev hendes avis, efter faa aars bestaaen,
forbudt.
Før dette tidspunkt havde Louise Otto gjort dig
teren August Peterss bekjendtskab. Og da denne,
*) For frihedens rige hverver jeg borgerinder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
