Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Kvindebevægelsens udvikling - II. Kvindébevægelsen i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
kvindesagen omtales, nemlig Henry Fawcett og
Jakob Br i gli t*). Sidstnævnte har med energi vir
ket for kvindens sociale og borgerlige rettigheder; først
nævnte har med særlig forkjærlighed arbeidet for kvin
den af folket.
Det forekommer mig som et betydningsfuldt træk
i den engelske kvindebevægelses historie, at der ved
siden af liver af de ovennævnte tre mænd staar frem
ragencle kvinder.
MilTs fortræffelige hustru, som han i lige høi grad
elskede og beundrede, havde, som allerede omtalt, stor
andel i hans skrifter. Millicent Garret Fawcett,
seiv en udmerket forfatterinde, understøttede paa det
virksomste sin mands bestræbelser. Og brødrene Brights
søstre er blevne berømte paa grund af sin opofrelse
for de engelske og skotske kvinder.
Idetheletaget skyldes de reformer, der i de sidste
tyve til tredive aar er gjorte i det brittiske rige, for
en stor del kvindens iver for sagen.
Spørgsmaalet om særeie i ægteskabet, der dukkecle
op i femtiaarene. førtes først frem af miss Xor ton. der
foranledigede en henvendelse til underhuset om at for
andre ægteskabslovgivningen.
Skjønt henvendelsen i begyndelsen forblev frug
tesløs, stillede der sig energiske kjæmpere paa kvin
*) Broderen John B right, det berømte parliamentsmedlein.
viste sig i sine yngre aar som en ven af kvindesagen ; og
sammen med St. Mill og Fawcett fremsatte han i be
gyndelsen af syttiaarene det første forslag om at give den
engelske kvinde stemmeret. Senere er han imidlertid ble
ven en af denne sags modstandere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
