Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VILDE DYR
er det af Hensyn til den følgende Højtidsdag, Mindedagen for
Stormen paa København? eller er det, fordi det var en stakkels
Nar, for hvem højtidsfuld Tale, Salmesang og Klokkeklang kun
lidet vil passe?
Foruden Morianer og Tyrker, de sidste benyttedes især som
Hestepassere, kunde man til Tider ogsaa glæde sig over
Grønlændere. Allerede i 1606 havde Godske Lindenov taget nogle
Grønlændere fra Øst- og Vestkysten med til Danmerk. Det var
om dem, Lyskander sang
Dr förste var grove i al deres Færd,
l)e sidste letsindig og venneka-r.
hvilket viser, at man klart har opfattet den karakteristiske Forskel
paa Øst- og Vest-Grønlænderne. Men de kunde ikke trives borte
fra Hjemmet,
Enkelte af Dværgene og Dværginderne færdedes med samme
Frihed i de kongelige Gemakker som Marekatte og Papegøjer, men
gjorde formodentlig ikke saa megen Skade. Af gamle Regninger
ser man, al Marekattene var slemme til at pille Gyldenlæders
Tapeterne itu. medens de sidste odelagde Spejlrammerne, saa de synes
at have kunnet flyve rundt i Stuerne. Aberne vare i Lænke eller
Bur. Dem havde man haft længe ved Hove. og de førtes gerne
i tidligere Tid med ved Kongens Fadebur. I det 16de
Aarhundrede var det Tolderen i Helsingør, som lik Ordre til for „skellig
Pris- at købe Aber og Marekatte paa et eller andet fremmed Skib.
I 1562 kostede to hvide Ræve 1 Rdl., men en Abe 10 Rdl.
Under Frederik d. III nøjedes man med at have en Ulv i
Lænke nede i Slotsgaarden, men i Christian IV’s Dage gik der
baade smaa og store Bjørne rundt paa Slottet „med de
fremmeste Ben bundne paa Ryggen-, Det var Søren Vægters Arbejde
at bagbinde Hjørnene i en egen „Spændefælde*. De kunde dog
alligevel gore Fortræd. 1 Marts 1619 bed den Bjørn, „soin gik
paa Borggaarden paa Københavns Slot" et lille Barn et stort Hul
i Hovedet og knuste Sidebenene og Brystet paa det. Den blev derpaa
sat i Lænke til 29. Juli, da Christian d. IV skød den, og vi have
visl foran gjort Bekendtskab med dens skeletterede Hovede i Vorms
Musæum. ’Pil Christian d. V sendes der flere Gange Bjørne ned
fra Norge, men de svne- stadig at være holdt lænkede.
10»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
