Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Ibsen: De Unges Forbund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lighed, og smaaligt sejgpinende overfor deres
betydeligste Aander.
I den sidste Bog er Lidenskaben imidlertid
noget mindre storstilet end i den forrige, som
Alt i Alt maaske er Ibsens om størst
Ejendommelighed vidnende Skrift. Overspringer
man kun den 4de Akt af «Peer Gynt», eller
vilde Ibsen gjøre Læseren den Glæde og skaffe
sig selv og sit Digterværk den Vinding, som
det vilde være helt at omarbejde denne og
saaledes omstøbe Digtet, da vilde «Peer Gyntv
indtage en mærkelig Rang blandt dette
Aar-hundredes Poesier. Efter den stærke,
hensynsløse Storm i de forrige Skrifter er der i det
nye Værk indtraadt noget Havblik, skjøndt
Understrømmen endnu er mægtig og der staar
stærke Skyer, Skyer, der gaa mod Vinden, i
Bogens Horizont. Men Ibsen har denne Gang
et lille Anfald af den bekjendte
Kunstnersygdom, der yttrer sig som en overdreven Trang
til teknisk Fuldkommenhed. Den plejer at
indtræde lige før den højeste Modenhed; der
kommer nemlig før denne et Tidspunkt, hvor
Digteren med en vis Kulde betragter sin
Ungdoms levende og flammende Værker, som
sprænges fra hinanden af lutter Livsfylde og
der ligge for ham som bristede Granatæbler,
ud af hvilke de røde Kjærner vælde. Han vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
