Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Brun: Marie Antoinette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med Andre, er det hans Aand, som giver
Stykkerne Farve, selv naar han forgriber sig
paa Historien som i «Et Glas Vand*, hvis femte
Akt Hr. Brun saa dristigt har tilegnet sig, gjør
han det med Forstand og belyser i
Hovedkarakteren, i Dronningens Person, Hofpolitiken
og Kvindepolitiken med en fin og skjelmsk Ironi,
der er ham egen. Der er dog Aand og én
Aand deri; er det ikke et Digterværk, saa er
det dog et enkelt Menneskes Værk, er det ikke
Poesi, saa er det dog Haandværk paa Grænsen
af Kunst. cMarie Antoinette* er kun Fabrikat.
Er dette først slaaet fast, saa er det ubetydelige
Anker, at Stykket som en omsyet Fortælling
har mange Handlinger istedenfor én, at ingen
af dets Personer har faaet begge Benene ud af
Romanen, at der er udbredt en sødlig Hoftone
over Dialogen, og at man paa mange Steder
ligefrem føler Oversættelsen fra Fransk, f. Ex.
«Alverden ser Solen, men Solen ser ikke
Alverden* (alle Mennesker, tout le mondé).
At gaa strengt irette med Forfatteren i
Anledning af dette Stykke vilde ikke være
rigtigt; thi naar han kan faa det kongelige
Theater til at opføre det, hvorfor i al Verden
skulde han da ikke sætte det sammen? Det
vilde ligeledes være en Skam at gaa irette med
Publikum, fordi det klappede og lod til efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
