Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hostrup: Eventyr paa Fodrejsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Overvinder, den simple, jævnaldrende
Student, der paa én Gang har Ungdommens
Begejstring og en Evne til at indgyde Respekt,
som ellers kun hører Alderdommen til.
Der er et enkelt lille Træk i Vermunds
Rolle, som staar i Strid med Karakteren. Jeg
mener disse Ord: «Og Luise — hende maa jeg
sé at gjøre kjed af mig itide, det er jo
aaben-bart, at den Forlibelse kun var Indbildning*.
Det er om en Pige, med hvem Vermund skal
være forlovet, at han siger dette; men
Vermund er ikke den Mand, der forlover sig paa en
Forelskelse; dertil er han virkelig altfor
beregnende. Aarsagen til dette lille Fejlgreb maa
søges i vore Sæders Strænghed — paa
Thea-tret. Der er Ting, vore Lystspilforfattere
nødigt nævne ved deres rette Navn, der er
Punkter, hvor vi i Snerperiets Interesse foretrække
selv en skrigende ’Usandsy nlighed for den
uhyk-lede Sandhed. Saaledes sluger vort Publikum
f. Ex. endnu den Dag i Dag med al mulig
Naivetet den Pille, at Majoren i «De Danske i
Paris» efter atten Aars Forløb «med
Begjærlig-hed griber Lejligheden til at gjensé sin Kone
og sin Datter*. At Majoren, da han som ung
var udenlands, har elsket, det lader sig forstaa
uden Hovedbrud; at han har en Datter, det
kan man begribe; men at han er gift og, efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
