Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hertz: De rimede Lystspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naar, som det hos Hertz kan træffe sig, Følelsen
er mere sygelig end frisk, selv naar Ordet er
lidt søgt, selv naar Udtrykket bliver Rhetorik,
prosaisk eller belærende, eller naar vi faa altfor
Meget af det Zarte, Fine, Belevne, Artige,
Yndefulde, Duftige og Gratiøse (i fire Stavelser); her
er dog bestandig denne Kunstens Magi, som
kan sammenlignes med den, der kan være i
en Kvindes Blik, selv naar alle andre
Egenskaber, som kunde fængsle, fattes. Virkningen
beror nærmere derpaa, at Digteren med hele
sin varme Sjæl er tilstede i hver lille Enkelthed.
Grundtonen i disse Digte er Vemod, en sød
Vemodighed, hans Glædesudraab er «ak!», han
kalder sig selv «den tungsindige Sanger». Hør
ham klage over Nydelsen og Glæden, snart
som i «Trubaduren», at den er forspildt, snart
som i «Gubben og Ynglingen*, at den er forbi, i
«Fristeren», at den skal forsages, i det første
Hirschholmsdigt, at den evigt savnes. Denne
Følelse er en underlig Grundtone hos en
Lystspildigter, men den erobrer En; den er saa
sympathetisk; den griber ind i vore fineste
Nerver og vinder os om en Finger, før vi vide
et Ord deraf.
Naar denne Digter nu vender sig til
Dramaet, da vil han være heldigst, hvor han
beholder Verseformen, og hans fuldkomneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
