Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hertz: De rimede Lystspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og laveste Borgerstand, hvor Pudsérligheden og
med den Friskheden, Livligheden,
Ejendommeligheden er større. Bringer den Heibergske
Vaudeville eller det Hostrupske Sangspil engang
imellem den højere Middelstand paa Scenen, da
er det som oftest for at give den det glatte
Lag, og den trufne Tilskuer har, naar han gaar
hjem, kun den Trøst: «Vel ligner det os, men
nogen Overdrivelse maa der jo til paa Theatret
og saa forkerte ere vi dog ikke, saa latterlige
ere dog ikke vore Kjærlighedsforhold, saa
fordærvet og bornért ikke vort literære Kjøbstadliv,
saa unaturlig ikke vor Adfærd og Tale.»
Enhver beraaber sig paa Overdrivelse ligeoverfor
den Person, i hvem han føler sig ramt, finder
Fremstillingen af de øvrige Daarskaber
fortræffelig og lader som i Tøffelleg Tøffelen gaa
videre. Men et vist Skaar i Glæden gjør det
dog altid at føle sig truffet.
Hvis man nu tænker sig, at en
Lystspildigter, idet han behandlede netop dette samme
af Poesien tilsidesatte Æmne, den højere
Middelstands Liv, gav et Billede deraf, om hvilket
Publikum maatte sige lige det modsatte: «Det
ligner ypperligt, kun er Originalen smigret-,
saa fint og formbestemt er ikke det Liv, vi
føre, denne Dannelse og denne Ynde har vor
Tale ikke, her er taget paa vore Svagheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
