Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Oehlenschläger: Den lille Hyrdedreng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mærkeligt Forhold til Digterens virkelige
Sørgespil. Jeg tænker herved ikke paa, at det hele
lille Billede stemmer til Alvor, og kun gjennem
Alvor til Glæde; jeg sigter ikke til, at Idyllens
Fred jo bliver afbrudt af en alvorlig Mislyd, at
Død, Fortvivlelse og Selvmord vise deres
skræmmende Aasyn og, skjønt de atter vige,
efterlade et Indtryk, som ikke forsvinder med den
smertelige Spænding. Thi en virkeligt tragisk
Disharmoni er aldrig blot tilsyneladende, aldrig
blot forbigaaende; hvorledes skulde da paa Grund
af denne Gjennemgangsdissonans, denne
Skindisharmoni, der saa hurtigt opløses, «Den lille
Hyrdedreng» kunne siges at rumme det
Tragiske? Nei, den særegne Maade, paa hvilken
Stykket forholder sig til denne Kategori, er den,
at det ikke har det Tragiske i sin Handling,
men dreier sig om det som om sit Problem.
Stykkets Grundidé er Tragediens
Yndlingsspørgsmaal: Forholdet mellem Ulykke og Skyld, blot
i modsat Form som Forholdet mellem
Uskyldighed og Lykke; men det behandles theoretisk,
ikke praktisk, det besvares gjennem kjæmpende
Livsanskuelsers Debat, idet Summen af det Skete
og Begivenhedens Udfald dømmer de stridende
Parter imellem. Uden denne dybere Mening
var Stykket kun en Illustration til en af de fra
visse Blade bekjendte «ulykkelige Hændelser»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
