Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Holberg: Jeppe paa Bjerget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bage derpaa. Vil man sluttelig have et kort, men
kraftigt Exempel paa Phisters Evne til uden et
Ord med en eneste Bevægelse at kaste Lys over
den hele Karakter og lade os se Jeppe lige ind
i Hjertet, da bemærke man den resignerte Mine,
hvormed han ryster paa Hovedet ad Dommerens
Afskedsord: «Sig os til, naar Din Kone slaar
Dig oftere, saa skal vi nok raade Bod derpaa.»
Han tier dertil, men hans Ansigt svarer, at
Dommeren taler, som han har Forstand til, at
Jeppe véd, hvad han véd, at det er længe,
længe siden, han opgav ethvert Haab om Fred
i sit Hus, og at «trøsterige Taler» ikke trøste
ham.
Skulde jeg lignelsesvis udtrykke, hvorledes
Phister, selv naar han mest nøjes med at
gjen-give, tager denne Rolle, da vilde jeg sige: han
behandler den som en fortrinlig Melodi, til
hvilken han sætter et aldeles tilsvarende
Akkompagnement af sin egen Opfindelse.
Akkompagnementet er snart malende, snart
karakter-forklarende, snart komisk, men altid i Stilen.
Det er neppe undgaaet Nogens Opmærksomhed,
med hvilket Udtryk af overtroisk Uvished og
Frygt han maler Ordet «spøger* i Spørgsmaalet
«saa at jeg spøger ikke?» I denne Scene er
Akkompagnementet udmalende; karakterforklarende
er det, naar Jeppe med saa naiv en Andagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
