Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Musset: Man skal ikke forsværge Noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjøre den saa epigrammatisk og ende med saa
slaaende en Pointe som muligt.
Enhver kunde forud sige sig selv, at et
Stykke, der passer saa lidt til vore Sæder og
vore aandelige Tilstande, kun meget vanskeligt
vilde kunne overføres i vort Sprog og spilles
paa vor Scene, og man ser meget vel, at Prof.
Holst har været sig Vanskeligheden bevidst.
Dristigt at byde den Spidsen har han ikke vovet,
han har villet sejle udenom den og lade, som
om den ikke var, men saa ubehændigt har han
styret, at Publikum strax mærkede Uraad, følte,
at her gjordes Forsøg paa let at glide hen over
meget stygge Skær, paa ligesom med en ond
Samvittighed at dølge, hvad der virkeligt foregik,
og saaledes endte Sejladsen med et Skibbrud:
den overvejende Del af Publikum hyssede med
megen Haardnakkethed den forulykkede
Oversættelse ud. Istedenfor Originalens Princip, at
bruge de mest uforbeholdne og tidt endog i høj
Grad uhøviske Udtryk (f. Ex. i Valentins
Beskrivelse af, hvad de unge Piger lære) for at
give et skarpt og tydeligt Billede af Valentins
ungdommelige Cynisme og derved sætte hans
Omvendelse i det kraftigste Lys, har
Oversætteren fulgt det Princip, at dæmpe Farverne
og intetsteds lade ham udtale hverken sin
Anskuelse eller sin slette Hensigt rentud. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
