Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: Kjøbmanden fra Venedig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dennes Klenodier, ifald Faderen er Jøde, som
Lorenzo gjør; alt dette og meget mere kan en
Ridder efter Middelalderens Forestilling
ubesmittet gjøre. Men en Ridder kan ikke være
smudsig og smaalig, ikke lægge omhyggelige,
fint beregnede Planer for Vinding, ikke vægre
sig ved at have fælles Pung med sine Venner,
ikke benytte sig af Armodens Trang til at berige
sig ved Laan, uden at han i samme Øjeblik
ophører at være Ridder. Der er noget Stort,
noget Frit og Lyst, noget Herskeragtigt og
Lethenlevende ved Forestillingen om det
Ridderlige, som Shylock mangler, som han ikke
for-staar, som han aldrig har faaet eller kan faa i
sit Hoved. Shylock har ikke et Øjeblik nogen
ond Samvittighed ved Noget af hvad han gjør;
det kommer af, at hans Handlinger stemme
overens med hans Begreber. End ikke
Begrebet Ære mangler han, det Begreb, der er
Nøglen til selve det Ridderlige; men han har
ingen Ridderære, kun den nøgne menneskelige
Stolthed.
Løsrevet fra den Jordbund, det Samfund,
det Sprog, hvori hans Aand hører hjemme, har
den endnu bevaret sin østerlandske Karakter.
Lidenskab er hans Væsens Kjærne. Det er hans
Lidenskab, der har gjort ham rig, han er
lidenskabelig i at handle, at beregne, at fornemme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
