Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
med tull, fuller i oplandske dialekter, andresteds ftilla,
fllla og lign., er det mulig at dette ord ved nogen
lydlikhet har lettet dette lån. çrnt’li brukes hovedsagelig
i betydningen »overordentlig«, som et stærkt
grads-adverbium. Ogs& kan uttrykkes med än; å i samme
betydning ligger Dgl. nærmere. Anvendelsen av grepa
<også som adj.) udmærket, synes at være aviat adskillig
i den seneste tid. stø’avsted, hen, fordrer her
infinitiv-mærke foran det infinitiv som betegner bevægelsens
hensigt: sta ç Içggd mæ, ikke stä Içggd mæ. istä’ brukes
både om fortid og fremtid; iste’ brukes her ikke. Nær
hetter nær’d. Påstedsadv. på -a dannet av vçkk likesom
borttd er dannet av bortt, brukes ikke; man betragter
åbenbarlig vçkk som et frastedsadverbium, medens bortt
er tilstedsadv. Heller ikke har man her på Østlandet
de syd vestligere egnes mitt’d på, tçtt’d ve, men mitt på,
tçtt vé. aldri hetter under visse omstændigheter, særlig
i sætningsutlyd, aldrln, aldridn. Oldn. aptr forekommer
i talemåter, især att’dr ç f ramm og kçmms att. Endvidere
mærkes Içll allikevel, og ütas i andet tilfælde, av utan
teas. ikkd sammentrækkes sedvanlig med foregående
ubetonede ord, især verbalformer, hvilke så inde i
sætninger både kan ha én- og tostavelsestonelag, det
sidstnævnte som aksentgruppe (se s. 34 f.); men i
sætningsutlyd har verbalformen fåt større vægt end adverbiet,
og da hersker enstavelsestonelaget; jd ækkd, hakkd, vikkd
han ha bægge slags når der følger f. eks. objekt
derefter. men foran punktum hetter det kun ækk’d. De
mange adverbier som har form av præs. partis. — av
funksjon gjerne gradsadverbier — har ikke som
parti-sipiet ellers -s i utlyden; de er ikke alle dannet av verber,
sål. f. eks. spile and (også spikka, spikkKa), sedv. adverbium
til garn, ærend til liVn, gær and til låt og læi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
