- Project Runeberg -  Kristiania bymål : vulgærsproget med henblik på den utvungne dagligtale /
116

(1907) [MARC] Author: Amund B. Larsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116

er utbredt i de vikske mål, såvidt jeg vet dog mere
vestenfor end østenfor fjorden. Og fra de tilsvarende
egne finder man det allerede i middelnorsk, ikke alene
i dat. fem., som j sambre sokn, Tønsberg 1431 (DN. II
530), men også f. eks. j sambræ handerbande, Tønsberg •
1465 (DN. III 633).

§ 74. Eiendomspronomenerne er minn, dinn (med
ubetonet biform in), sinn; om vår kan regnes for
eksisterende form i KVlg., synes uvist. Bøiningen er den
sedvanlige: hankjøn minn, hunkjøn ml, intetkjøn mitt,
flertal mind.

§ 75. Resiproke pronomener er (d)nan og værand%ra,
av hvilke det første har mest avgjort vulgær karakter.

§ 76. De spørgende pronomener er: å hvad, av
oldn. hot = hvat (derav mange sammensætninger med
çff’dr- o: hvad for, såsom çff’drZn, çff’drsläg, çffiarnod),
vçkk’d hvilken (vistnok tildels også bøiet: vçkk’dn, vçkk’a,
vçkk’d, flt. vçkk’d), vçmm hvem, ofte også brukt
attributivt og om ting (f. eks. vçmm boksdr ska jæ tål), çss’n
hvordan (også som adverb., men da også, mere korrekt,
çss’d), çrr’d eller ç hvor, om stedet; om graden kun ç.

§ 77. Relativet er sçm\ ubestemt relativt (hvilken
end) kan vçkkKd (vei også vçkk’d) brukes.

§ 78. Til de ubestemte pronomener kan regnes
rwn, somme, ir/yan, &n, vær, all og bçggd.

I nö^n kommer den lukkede vokal rimeligvis fra
bogstavelig læsning av skriftsprogsformen. Bøiningen
er som bøiningen av llVn (s. 107), hankjøn nösn,
hunkjøn nöa, intetkjøn nöd; flt. nöxn.

sommd brukes kun i flertal.

iyrfdn har i hunkjøn iyqa; flt. irjyan og iyrja. Nogen
intetkjønsform som kan regnes for ett ord, findes der
(som sedvanlig i østlandsk og derfor også i KDgl.) ikke
i dialekten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:27:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristbymal/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free