Note:
Translator Daniel Vindheim is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Paris i støvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
En lunch paa hestekjød.
kjødet", og jeg gjorde et baade kraftigt og vedhol
dende angreb paa den temmelig magre og ujævne
steg, medens den gode geistlige med tilfre63de6
betragtede mig. Jeg gjorde ingen 3p^rZ3maa^ før
min appetit begyndte at give sig, men spurgte saa
præsten, hvad det var, jeg spiste.
De spiser naturligvis hestekjød," sagde han,
og en meget udvalgt bid er det. Jeg kjendte hesten
meget godt, medens den levede. Den var ung og
lubben og graa af farve, nva6 der som dek^en6t er
et tegn paa, at kjødet er mørt."
Pastoren havde spist hestekjød i fire maaneder.
Ikke fordi han var nødt til det, men fordi han ved
selv at leve sparsomt kunde sætte sig istand til at
NMlpe en hel del fattige.
Efter at have taget afsked med den elskværdige
præst red jeg mod Paris ad den store chaussé, der
fører til porten La Chapelle. Jeg fandt denne stængt.
Efterat en gruppe, nvoriblan6t ogsaa jeg, havde ventet
i en halv time, viste en officer sig og raabte: Til
porten St. Ouen!" St. Ouen var nærmeste port nor
denfor; vi tog derfor bortover mod høire, og da jeg
var tilhest, kom jeg foran de øvrige, som var tilfods.
Denne port var aaben, og en gendarm holdt paa at
undersøge de kommendes pas. Jeg red langsomt
frem, med øinene fæstet mellem min nest3 øren; og
nvorat det nu end kom, saa var der ingen, som tog
nogen notits af mig. Medens jeg red nedover Boule
vard Ornano, mødte jeg adskillige grupper af mere
eller mindre drukne nationalgardister. En af dem
raabte, i det samme jeg pas3ere6e ham: A bas le
Prussien!" hvad jeg imidlertid maa tilstaa ikke var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
