Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frankrikes drøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
øie og sind, — saadan har vel som oftest det drømmesyn
været, som har svævet over de franske skyttergrave under
denne forfærdelige krig. En drøm om freds-landet, om
det Frankrike, som skal erobres av franskmænd i denne
forsvarskrig — et Frankrike, som aldrig mere skal behøve
at frygte for overfald, herjing og lemlæstelse; et Frankrike,
som atter engang blir det forreste i fredens idrætter, som
dengang da den franske nation, efter at ha gjenreist sin
vernekraft og drevet angriperne langt tilbake, aapnet den
vesterlandske kulturs fremgangstog, efter den «mørke
tidsalder»s lange vintertid, med troubadursang og kjæde-dans
i det grønne, med nye helte-kvad og religiøse skuespil i
de høihvælvede kathedralers langskib; — den
grundlæggende tid, da Europas folk med franskmændene og
italienerne i spidsen atter begyndte en fremadrykkende
bevægelse efter en tusenaarig tilbakegang eller stilstand, og da
Paris blev Europas lys-by, la ville-lumière, som Victor
Hugo har kaldt den, — den universitets-stad, som
fremfor alle andre tiltrak unge og gamle lærdoms-søkere og
lys-kastere fra alle lande; hvor man atter begyndte at
følge og fatte græker-aandens høie flugt og efter at ha
sittet paa skolebænk hos Aristoteles og Galén litt efter
litt begyndte at fortsætte, hvor grækerne stanset, med
selvstændig og selvhjulpen granskning i naturens store
bok; de murkransede borgerbyers store tid, da mennesker,
som paa én gang var arbeids- og vernedygtige, tilkjæmpet
sig arbeids- og handelsfred og knyttet bytteforbund med
arbeidsomme folk fra Norge til Indien og mangesteds vakte
livegne bønder til ny trang og evne til at vinde frihet.
Den tid, da det franske sprogs kultur-ord begyndte at
vinde æresborgerret i alle sprog, og da den franske gotiks
bygverker, med svimlende høie krydshvælv og
himmelstræbende taarne, fik stenene til at løftes i alle Europas
lande i kappestrid om at efterligne den ildfulde, den
yndefulde, den logisk klare franske stil.
At en saadan fornyelsens tid atter skal komme efter
krigen mot krigen, «den sidste av alle krige», og at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
