- Project Runeberg -  Kreutzer-Sonaten : en Fortælling /
135

(1890) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: P. Em. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

135

„— Gaa!8 brølte jeg endnu stærkere. „Der
er ingen, der kan gjøre mig saa rasende, som du!
Jeg svarer ligefrem ikke for mig selv!"

Efter at jeg først havde givet mit Raseri
Tøjlen, lod jeg mig selv rive med af det, og jeg følte
en uimodstaaelig Trang til endnu at udføre noget
rigtig ualmindeligt, som kunde vise, hvor højt mit
Raseri var naat. Jeg havde stor Lyst til at slaa
hende, ja endogsaa slaa hende ihjel; men det gik
jo ikke an. For at mit Raseri alligevel kunde
faa Luft, snappede jeg en Brevpresser fra
Bordet, og, idet jeg endnu en Gang raabte: „Ud
med dig!" kylede jeg den i Gulvet, lige forbi det
Sted, hvor hun stod. Jeg sigtede saaledes, at den
ikke kunde træffe hende. Saa gik hun da ud af
Stuen, men blev endnu en Gang staaende i Døren
og vendte sig om. Saa længe hun kunde se det,
greb jeg endnu et Par Gjenstande fra Bordet
— en Lysestage og et Blækhus — og slyngede
dem i Gulvet, idet jeg stadig vedblev at raabe:
„Gaa din Vej! Ud med dig! Jeg svarer ikke for
mig selv!"

Hun gik, og hun var knap gaaet, før jeg ogsaa
straks holdt op med at rase. En Times Tid efter kom
Barnepigen og meldte, at Fruen havde faaet et
hysterisk Anfald. Jeg gik ind til hende. Hun lo
og græd afvekslende, uden at være i Stand til at
sige noget, medens det af og til pludselig gav et
Sæt i hende, og hun rystede og bævede over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:21:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kreutzer/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free