Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
for alle de Dumheder! svarede den gamle i en
bestemt Tone.
— Man klapper i en Fart et Par sammen og
undrer sig siden over, at de ikke kunne komme ud
af det med hinanden! faldt Damen ham paany
ivrig i Talén., medens^ hun vekselvis saa’ hen paa
mig og Advokaten, ja endogsaa paa
Kræmmersvenden , der havde rejst sig fra sin Plads og,
støttende sig tü Skillerummet imellem Sæderne,
smilende over hele Ansigtet fulgte med Samtalen.
— Det er kun Dyr, der lade sig parre som
Ejermanden finder for godt. Et Menneske har dog
sine Tilbøjeligheder og Sympathier, vedblev hun,
øjensynlig med Ønsket om at sige den gamle noget
rigtig: ubehageligt.
— Fruen kunde spare sig de Ord, sagde den
gamle med Værdighed. — Dyr er kun Fæ og
umælende Bæster; men vi Mennesker har faaet en
Lov at rette os efter.
— Men hvorledes skal man kunne leve sammen
med en, som man ikke holder af? vedblev Damen,
stadig, forhippet paa at komme frem med .sine
Anskuelser, der formodentlig syntes hende at være i
høj Grad originale.
— Det blev der ikke spurgt om i de Tider!
sagde den gamle med Eftertryk. — Det er en af
disse nymodens Indretninger. Biot, der kommer
en Kurre paa Traaden, siger hun straks: „Jeg gaar
min Vej !" Om det .saa er Bønderkonerne, har de nu
ogsaa faaet indført denne selvsamme Mode. „Dér!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
