Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
bad ham løse sin hjelm og drikke den vin, som
dronningen bød ham i et guldbæger.
Og den hvite ridder rakte ut sin haand, tok
bægeret fra dronningen, og slog op sit hjelmgitter
for at drikke. Da blev der et stort rop, ti de som
stod omkring, kjendte herr Lancelot av Sjøen.
Men kongen kastet sine armer om Lancelot, lovet
Gud, som hadde ført hans kjæreste ridder tilbake,
og takket ham, at han hadde kjæmpet for dronnin
gen idag.
«Herre konge," mæler Lancelot, nund mig det,
at jeg maa kjæmpe for eder og eders dronning alle
dage. Ti I slog mig til ridder, og hun viste mig
en stor naade den samme dag, og det har ingen
visst, men nu vil jeg nævne det høit for alle. Ti
samme dag jeg blev ridder, mistet jeg mit sverd,
men dronningen fandt det, tok det op og gjemte det
under sin kappe. Og hun taug med det og flydde
mig det lønlig tilbake, og ellers hadde jeg været
beskjæmmet mellem ridderne alle mit livs dage.
Men da svor jeg ved mig selv at være hendes
ridder, tjene hende over alle fruer i verden, og
kjæmpe for hende til min sidste stund."
Da takket kongen ham atter, tok Lancelots haand
og leiet ham bort med sig. Men dronning Guniver
slog sløret for sit ansigt, saa ingen skulde se hun
graat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
